Vores bud på de bedste dyner
En omfattende test-guide

Hvis du spørger søvn-eksperten Mikael Rasmussen, er det en del ting, du kan gøre, for at indrette dit soveværelse optimalt. Udover principper som feng shui og møblernes placering i rummet, er der en række helt lavpraktiske ting, der skal være på plads, hvis du skal hjælpe søvnen godt på vej. Udover valget af den rette seng og hovedpude, samt møblernes placering i rummet, er der en række helt lavpraktiske ting, der skal være på plads, hvis du skal hjælpe søvnen godt på vej.

1. Temperatur. Selvom man kan være fristet til at indstille termostaten ens i hele huset, er det vigtigt at stille den lidt lavere i soveværelset. Når vi bliver trætte, falder vores kropstemperatur og vi vil begynde at fryse. Hvis du derfor holder temperaturen i soveværelset lavere end i dine andre rum, så sender det et signal til kroppen om, at det er tid til at være træt, når du træder ind i rummet, siger Mikael Rasmussen. Det kan hjælpe søvnen på vej, da du ‘snyder’ kroppen til at tro, den er træt.
2. Lysindfald. I vores del af verden kan naturligt sollys være sparsomt i vintermånederne, og så virker det unaturligt at lukke det ude. Det er dog vigtigt, at dit soveværelse er helt mørkt når du skal sove. Så er den bedste investering, du kan lave, et par mørklægningsgardiner i soveværelset. Ifølge Rasmussen bliver mange fysiologiske processer – inklusiv søvnen – styret af inputtet af lys og mørke. Når du lukker al lys ude, skaber du en form for hulestemning, der er god mod søvnløshed.
3. Stimuli. Det senmoderne menneske er vant til at leve en stor del af sit liv foran en skærm. Mange af os sidder foran computeren mange timer om dagen, og når arbejdsdagen er slut, finder vi mobilen frem eller sætter os foran TV’et. Ulempen ved det er, at vores hjerne hele tiden får sanseinput, som vi skal forholde os til, siger Rasmussen. Specielt lige inden du skal sove, er det vigtigt at lægge al stimuli væk. Sociale medier, en fængende bog eller en god TV-serie kan holde neuronerne i gang i hjernen, og så bliver det sværere at falde i søvn. Prøv derfor at holde al elektronik ude af soveværelset, anbefaler Mikael Rasmussen. Giv din hjerne tid til at geare ned en times tid, inden du skal sove, hvor den ikke skal forholde sig til noget.

Ifølge den britiske avis ”The Independent” er det ikke alene et spørgsmål om sommer eller vinter, når det kommer til dit valg af dyne til din kontinentalseng – eller for den sags skyld en hvilken som helst anden seng.

Det er en god ide at holde øje med, hvilket materiale din dyne er lavet af. Valg af det rette materiale kan være afgørende for at det er den bedste dyne for dig og en god nats søvn.

Åndedræt er nøglen, hvis du er tilbøjelig til at vågne badet i sved. Her skal man ikke glemme hvad der er under dynebetrækket. Der er næppe noget værre end følelsen af en ru dyne, der skraber mod din hud gennem dit dynebetræk. Det er vigtigt at sørge for, at fyldet er jævnt fordelt og overveje, om du vil kunne vaske og tørre dine dyner derhjemme.

Nogle syntetiske dyner består af mikrofibre i stedet for naturdun, og det kan gå hen og udgøre hele forskellen for allergikere. Nogle naturlige fyldstoffer, såsom silke, er imidlertid også gode for allergikere, og det findes på markedet dyner for specielt designede fyldstoffer.

De der ikke slås med allergi, elsker en luksuriøs følelse af at svæve på en sky, og de ønsker ofte naturlige fjerlette dun i deres dyne. Er du til naturdyner opstår spørgsmålet om dunene skal stamme fra en and eller en gås.

Og for nu at gøre det endnu mere kompliceret, repræsenter rystning af puder og dyner endnu et valg m.h.t. syntetisk fyld af dynen. Skal man vælge ren mikrofiber eller et materiale der er antibakterielt og baseret på et princip om antisvamp?

Ifølge søvn-ekspert Mikael Rasmussen er der ikke noget endegyldigt svar på, hvilken dyne der er den bedste. Det afhænger af forskellige faktorer som tykkelse, materiale m.m., og det er ofte individuelt, hvilke ønsker og behov, vi hver især har til dynen. Derfor mener han, at du er nødt til at overveje på dine behov og prøve dig frem, indtil du finder den helt rigtige dyne.

Bæreevnen er et ord, der hænger næsten uløseligt sammen med dyner. Men hvad er det egentlig, og er det bedst, at bæreevnen er høj eller lav? Teknisk set handler det om dynen og dynefyldets evne til at isolere i forbindelse med forskellige årstider

Bæreevnen måles i såkaldte tog-værdier – et mål for dynens isoleringsevne. På samme tid siger dette også noget om dynens kvalitet. Målt i tog-værdier kan der kun måles på dyner med naturfyld (dun og småfjer), tog-værdien kan ikke måles, hvis du er på udkig efter dyner med fiberfyld.

Bæreevnen inddeles på en skala, der går fra 2-16, hvor 16 er det absolut bedste. Edderdunsdyner har denne høje bæreevne, og de er som bekendt ikke billige. 11 vurderes som en udmærket bæreevne i forbindelse med ’almindelige’ dyner.

Generelt er det sådan, at desto højere tog-værdien er, desto varmere er dynen. Tog-værdien er et standardmål for termisk modstand. Når det gælder din sommerdyne, skal dynens indhold have en bæreevne på ca. 4,5, mens en vinterdynes fyld skal kunne bære en tog-værdi på mellem 11 og 13,5.

Har dynen en høj bærekraft indebærer det, at dynefyldet isolerer godt; det er på samme tid let og luftigt pga. sit store indhold af luft. Det er nemlig luften i fyldet, der holder på varmen. Isoleringsevnen bestemmes af to faktorer; kvaliteten på dunene målt i bæreevne og dynens vægt målt i gram.

Dun er bedre til at isolere end fjer, fordi de er bedre til at holde på luften. Har dynen udelukkende dun som fyld, har den også en højere bæreevne end en dyne, der er fyldt med både dun og småfjer. Det, der skaber variation i bærevnen, er betinget af hvilken fugl dunene eller fjerene kommer fra.

Du bør generelt lave større overvejelser når det kommer til at vælge mellem naturlige og syntetisk dun, da der her er en betydelig forskel i bæreevne og dynens vægt. Vi anbefaler generelt at man vælger en dyne af højere kvalitet som eks. med naturlige dun, da høj kvalitets dyner har langt flere fordele, og det er en engangsinvestering som holder længe.

Gåsedun isolerer generelt bedre end andedun, uden at det hermed er sagt, at en dyne med fine andedun ikke kan isolere godt og opnå en højere bæreevne end en dyne med blandede gåsedun. Hvis en dyne har en bæreevne på 12, indeholder den mestendels dun.

Kombinationer af naturfyld med en bæreevne på 10 er ensbetydende med, at fyldet består af 90 % dun og 10 % fjer. Er bæreevnen 8 er fyldet fordelt som 60 % dun og 40 % fjer.

Ingen bryder sig vel særligt om at dele seng og dyne med et utal af smådyr i form af støvmider. Vi ved jo, at de er der, men kan man reducere antallet, så vil det jo være virkelig rart.

I et sengemiljø kan der være god basis for ubudne gæster af den art, men ved at vælge en allergivenlig dyne og seng, kan du reducere mængden markant. Gør du det, er det til stor gavn både for allergikeren og for alle andre.

Især for allergikere er det noget af en rengøringsmæssig udfordring at holde seng og sengetøj rent nok.

Det har man heldigvis tænkt på i branchen. Der fremstilles både senge og sengetøj, som støvmider ikke så gerne slår sig ned i. Det hele skal naturligvis stadig holdes rent, men er du allergiker, eller vil du bare gerne dele seng med så få kryb som muligt, så kan du gå efter de allergivenlige produkter.

Hvad du skal kigge efter i forbindelse med køb af allergivenlige dyner

Du bør først og fremmest kigge efter NOMITE-mærket på produktet. Som navnet antyder, får det særligt behandlede stof mange støvmider til at holde sig væk.

Desuden kan du se efter, om dynen kan vaskes på 60 grader. Kan den det, vil du også kunne vaske støv og andet snavs effektivt ud af dynerne.