Alt hvad du skal vide om søvnløshed

Alt hvad du skal vide om søvnløshed

Søvnløshed fører ofte til træthed, sløvhed og en generel følelse af at have det skidt både mentalt og fysisk. Humørsvingninger, irritabilitet og angst er almindelige tilknyttede symptomer.

Søvnløshed har også været forbundet med en højere risiko for at udvikle kroniske sygdomme såsom diabetes, hjertekarsygdomme, overvægt samt mange flere. Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil 2017 angiver 46 procent af danskerne, at de er generet af søvnproblemer og søvnløshed.

Hvad er søvnløshed?

Ifølge Sundhed.dk er søvnløshed ’en fornemmelse af manglende evne til at falde i søvn, bevare søvnen og ikke at være udhvilet den efterfølgende dag’. Mange mennesker oplever i en kort periode at være generet af søvnproblemer eller søvnløshed i løbet af deres liv. Det er derfor ikke mange, der oplever at lide af kronisk søvnløshed.

I dag er søvnløshed blandt de hyppigste og mest generende tilstande, der rammer mennesker rundt omkring i verdenen. Søvnløshed kan skyldes et væld af forskellige faktorer samt omstændigheder i livet. Dette kan være alt lige fra stress til en sygdom.

I og med søvnløshed kan udvikle sig til større problemer både fysisk og mentalt er det vigtigt at finde frem til, hvorfor du lider af disse søvnproblemer. Det er tilmed vigtigt at have gode søvnvaner, så du får en god nats søvn hver nat.

Symptomer på søvnløshed

Symptomer på søvnløshedPersoner med søvnløshed kan føre til mange former for tilstande, problemer og sygdomme. Men hvad er symptomerne på søvnløshed? Hvis du lider af søvnløshed, vil du som regel opleve symptomer i form af træthed, lav energi, koncentrationsbesvær, humørsvingninger og nedsat præstation på arbejde eller i skole.

Ifølge Rigshospitalet.dk er de mest hyppige symptomer på søvnløshed blandt andet:
🔵 Vanskeligheder ved at falde i søvn om natten
🔵 Vågner flere gange om natten
🔵 Vågner for tidligt
🔵 Ikke føler sig frisk og veludhvilet efter en nats søvn

Der kan også generelt findes andre symptomer ved søvnløshed som for eksempel:
🔴 Træthed eller søvnighed om dagen
🔴 Irritabilitet, depression eller angst
🔴 Vanskeligheder med at være opmærksom, fokusere på opgaver eller huske
🔴 Øget fejl eller ulykker
🔴 Løbende bekymringer om søvn
🔴 Hovedpine
🔴 Ømme muskler 

Hvornår skal du se en læge?
Hvis søvnproblemerne gør det svært for dig at fungere i løbet af dagen, skal du kontakte din læge for at identificere årsagen til dit søvnproblem, og hvordan det kan behandles.

Hvis din læge mener, at du kunne have en søvnforstyrrelse, kan du blive henvist til et søvncenter til speciel testning eller gennemgå andre former for behandlingsmetoder. Søvn er altafgørende for din krop, hvorfor det er vigtigt, at problemet bliver løst hurtigst muligt.

Kortvarig og kronisk søvnløshed: Hvad er forskellen?

Søvnløshed varierer i, hvor længe det varer, og hvor ofte det opstår. Det kan være kortvarig søvnløshed, eller det kan være kronisk søvnløshed. Det kan også komme og gå, hvor du både oplever perioder med søvnløshed samt perioder uden søvnproblemer.

Kortvarig søvnløshed kan vare fra en nat til et par uger. Søvnløshed bliver først kronisk, når en person har oplevet søvnproblemer i minimum tre nætter om ugen i tre måneder eller længere.

Kortvarig søvnløshed

Søvnløshed kan karakteriseres ud fra dens varighed. Kortvarig søvnløshed varer, som navnet antyder, i en kort periode og sker ofte på grund af livsforhold (for eksempel når du ikke kan falde i søvn natten før en eksamen eller efter at have fået stressende eller dårlige nyheder). Mange mennesker kan have oplevet denne form for passerende søvnforstyrrelse, og det har tendens til at gå i sig selv uden nogen form for behandling.

Årsager til kortvarig søvnløshed kan omfatte:
🔷 Livsforhold (mistet arbejde, dødsfald, flytning, skilsmisse eller eksamen) 
🔷 Sygdom
🔷 Følelsesmæssigt eller fysisk ubehag
🔷 Miljømæssige faktorer som støj, lys eller ekstreme temperaturer (varmt eller koldt), der forstyrrer søvnen
🔷 Medicin (for eksempel dem, der bruges til at behandle forkølelse, allergi, depression, forhøjet blodtryk og astma) kan forstyrre søvnen
🔷 Forstyrrelser i en normal soveplan (jetlag eller skift fra dags- til natarbejde)

Kronisk søvnløshed

Kronisk søvnløshed er forstyrret søvn, der opstår mindst tre nætter om ugen og varer i minimum tre måneder. Kronisk søvnløshed kan opstå af mange årsager. Ændringer i miljøet, usunde sovevaner, natarbejde, kliniske lidelser samt visse lægemidler kan føre til et langsigtet mønster af utilstrækkelig søvn.

Personer, der lider af kronisk søvnløshed, kan have gavn af en form for behandling for at hjælpe dem med at komme tilbage til sunde søvnmønstre.

Årsager til kronisk søvnløshed omfatter:
🔶 Depression og/eller angst
🔶 Kronisk stress
🔶 Smerte eller ubehag om natten
🔶 Sygdom
🔶 Medicin
🔶 Natarbejde eller andre former for livsforhold, der ikke ændres

Hvorfor opstår søvnløshed?

Søvnløshed kan skyldes psykiatriske og medicinske tilstande, usunde søvnvaner eller visse biologiske faktorer. Ifølge Sleepfoundation.org er nogle forskere begyndt at tænke på søvnløshed som et problem i din hjerne, der ikke er i stand til at holde op med at være vågen (din hjerne har en søvncyklus og en vågencyklus – når den ene er tændt, er den anden slukket). Det er derfor vigtigt at forstå, hvad der kan være af årsag til dine søvnproblemer.

Medicinske årsager til søvnløshed
Der er mange medicinske tilstande både milde og alvorlige, der kan føre til søvnløshed. I nogle tilfælde forårsager en medicinsk tilstand selve søvnløsheden, mens det i andre tilfælde er symptomer fra medicinen eller fra selve tilstanden, der gør det svært at sove samt at falde i søvn. Nogle af de medicinske tilstande, der kan forårsage søvnløshed, er:

🔴 Allergi
🔴 Maveproblemer
🔴 Gigt
🔴 Astma
🔴 Neurologiske tilstande som Parkinsons sygdom
🔴 Kronisk smerte

Medikamenter som dem, der bliver taget til forkølelse og allergier, højt blodtryk, hjertesygdomme, skjoldbruskkirtel, prævention, astma og depression kan også forårsage søvnløshed.

Søvnløshed og depression
Søvnløshed kan skyldes tilstande som depression. At lide af en depression kan gøre det svært at sove, da skiftet i hormoner og fysiologi kan føre til både psykiatriske problemer og søvnløshed på samme tid.

Søvnproblemer kan også udgøre et symptom på depression, og risikoen for alvorlig søvnløshed er meget højere hos patienter med store depressive lidelser. Undersøgelser viser, at søvnløshed også kan udløse eller forværre en depression.

Søvnløshed og angst
De fleste voksne har haft problemer med at sove, fordi de føler sig bekymrede eller nervøse, men for nogle er det et mønster, som regelmæssigt interfererer med søvnen.

Det er ikke svært at se, hvorfor symptomer på generel angst kan gøre det svært at sove. Angst kan være forbundet med problemer med at falde i søvn eller at forblive i selve søvnen, da du her oplever bekymrende tanker, stress m.m.

Søvnløshed og livsstil
Søvnløshed kan udløses eller blive ved på grund af din livsstil i form af din adfærd samt dine sovemønstre. En usund livsstil samt usunde sovevaner kan føre til søvnløshed uden noget underliggende psykiatrisk eller medicinsk problem.

Nogle af disse problemer kan eksempelvis være, hvis du arbejder om natten eller skifter mellem at arbejde om dagen for herefter at arbejde om natten. Det kan også være, at du ikke har en god døgnrytme samt ofte ikke får nok søvn om natten for herefter at sove længere andre dage. Der kan være mange forskellige årsager, hvorfor det vigtigste er at opretholde den samme døgnrytme samt at leve en sund livsstil.

Søvnløshed og mad
Andre faktorer, herunder spisevaner, kan bidrage til søvnløshed. Hvis du ikke kan sove, skal du gennemgå følgende livsstilsfaktorer for at se, om en eller flere af disse er noget, der kan påvirke din søvn:

1. Alkohol er beroligende. Det kan få dig til at falde i søvn i første omgang, men kan forstyrre din søvn senere på natten.

2. Koffein er et stimulerende middel. De fleste mennesker forstår virkningen af koffein og bruger det om morgenen for at hjælpe dem med at komme i gang med dagen og føle sig produktive. Hvis du drikker koffeinholdige drikkevarer for sent om dagen, kan det ende med at være søvnforstyrrende.

3. Nikotin er også et stimulerende middel og kan forårsage søvnløshed. Rygning af cigaretter eller tobaksvarer tæt på din sengetid kan gøre det svært at falde i søvn og sove godt gennem hele natten.

4. Tunge måltider tæt på sengetid kan også forstyrre din søvn. Den bedste praksis er at spise let inden sengetid. Når du spiser for meget om aftenen, kan det medføre ubehag og gøre det svært for din krop at slappe af. Krydrede og stærke fødevarer kan ligeledes forårsage halsbrand og forstyrre din søvn.

Søvnløshed og hjernen
I nogle tilfælde kan søvnløshed forårsages af visse neurotransmittere i hjernen, der siges at være involveret i søvn og vågenhed.

Der er mange mulige kemiske interaktioner i hjernen, der kan forstyrre søvn og kan forklare, hvorfor nogle mennesker er biologisk tilbøjelige til at lide af søvnløshed samt søvnproblemer og synes at kæmpe med søvn i mange år uden nogen identificerbar årsag – selv når de følger alle de gode og sunde søvnråd.

Hvordan behandler man søvnbesvær?

Hvordan behandler man søvnbesvær

Det er en fordel at huske på, at søvnbesvær og søvnløshed er en normal tilstand i nogle sammenhænge. Ved bekymringer, stress, sygdom eller lignende kan du hurtigt opleve et par nætter, hvor du ikke får sovet ordentligt. Selvom dette kan være forstyrrende og trættende i de pågældende dage, er det ikke noget, du tager skade af. En søvnforstyrrelse vil nemlig som regel gå i sig selv igen efter et par dage.

Der er dog nogle mennesker, der har behov for hjælp. Selve behandlingen af søvnbesvær og søvnløshed kan inddeles i medicinsk behandling og ikke-medicinsk behandling.

Ikke-medicinsk behandling

Hvis du oplever søvnproblemer, vil du som regel starte med den ikke-medicinske behandling. Dette er nok for de fleste, men i nogle tilfælde kan det være, at du også skal i gang med medicinsk behandling, hvis det ikke virker.

Behandlingsmetoderne til den ikke-medicinske behandling for søvnløshed er:

1. Fysisk aktivitet og træning
Fysisk aktivitet hjælper med at sove godt om natten. I nogle undersøgelser har det endda vist sig at være et lige så effektivt hjælpemiddel som eksempelvis medicin.

2. Begrænsning af din søvn
Med denne metode er det et mål, at du kun er i din seng, når du skal sove. Hvis du ikke sover i mere end 4 timer, må du heller ikke være i din seng i mere end 4 timer. På den måde kommer du i et stort søvnunderskud, hvorfor du som regel vil kunne sove i længere og længere tid, som dagene går.

3. Behandling med lys
Din døgnrytme bliver blandt andet reguleret af lys. Hvis du bliver udsat for et kraftigt lys om morgenen, vil selve døgnrytmen få hjælp til at blive reguleret. Hvis du får lysbehandling lige efter, du er vågnet op, vil det kunne hjælpe med, at du vågner tidligere dagen efter. Denne type af behandling er især velegnet, hvis du oplever at have et problem med din døgnrytme.

4. Søvnstimulation
Søvnstimulation er en form for behandling, hvor målet er, at der bliver oprettet en positiv sammenhæng mellem dig og din søvn. Dette kan være gavnligt, da personer, der lider af søvnproblemer, ofte bliver urolige inden sengetid, fordi de er bange for, at de ikke kan falde i søvn. På grund af bekymringerne kan man ikke falde i søvn, hvorfor det er en ond cirkel, der skal brydes. Dette kan blandt andet ske ved, at:

🔹 Kun at gå ind i din seng, når du er træt.
🔹 Undgå at gøre brug af sengen til andet end at sove.
🔹 Hvis du ikke falder hurtigt i søvn, så forlad dit soveværelse og lav noget andet.
🔹 Stå op på samme tidspunkt hver eneste dag og gå i seng på samme tidspunkt.
🔹 Brug ikke din seng til at sove middagslur i eller på andre tidspunkter i løbet af dagen andet end om natten.

Medicinsk behandling

Der findes flere forskellige former for medicin, der kan bruges til at behandle søvnløshed. Sovemedicin kan være til stor gavn i en kortere periode, hvorfor det som regel kun er en fordel, hvis du lider af kortvarig søvnløshed. Studier viser nemlig, at virkningen hurtigt aftager, så det ikke bør bruges i mere end et par dage for at undgå dette.

Sovemedicin kan desuden også være vanedannende. Hvis du først begynder med at anvende sovemedicin, vil det være svært at komme af med det igen. Hvis medicinen bliver anvendt i en længere periode, vil din hjerne vænne sig til den, hvorfor virkningen ikke er lige så stærk længere.

Det anbefales derfor af de fleste læger og forskere, at sovemedicin kun bliver anvendt i en kortere periode, hvilket forhåbentligt kan hjælpe med at løse søvnproblemerne.

Hvis dette ikke er tilfældet, anbefales det, at du igen tager kontakt til din læge, hvorefter i sammen kan lægge en plan. I nogle tilfælde kan det være en fordel at besøge et søvncenter eller en søvnekspert, der kan hjælpe med at klarlægge problemet samt finde ud af årsagen til dine søvnproblemer.

Du kan læse mere om behandling af søvnbesvær og søvnløshed i denne artikel fra WebMd.com.

Andre gode råd til bedre søvn

Sunde søvnvaner kan gøre en stor forskel i din livskvalitet. Det hjælper ikke blot med at føle dig frisk og veludhvilet, men du vil også opleve, at du har nemmere ved at koncentrere dig, huske, reagere samt arbejde mere produktivt. Søvn er ligeledes med til at holde din krop sund, da nok søvn mindsker risikoen for et hav af sygdomme. Her kan du læse mere om andre gode råd til en bedre søvn.

1. Hold dig til den samme soveplan, hvor du går i seng og står op på de samme tidspunkter hver dag – også i weekenderne.

2. Få en afslappet rutine inden sengetid. En afslappende aktivitet lige inden sengetid hjælper med at adskille din søvn fra aktiviteter, der kan forårsage spænding, stress eller angst. Dette kan nemlig gøre det sværere for dig at falde i søvn.

3. Hvis du har problemer med at sove, så undgå at sove en lur om eftermiddagen. Power napping kan hjælpe dig med at komme igennem dagen, men hvis du finder ud af, at du ikke kan falde i søvn ved sengetid på grund af dette, skal du undgå at sove om dagen.

4. Træn dagligt. Det er bedst at træne hårdt, men selv let motion er bedre end ingen aktivitet. Det er en fordel at træne om dagen, da det kan ende med at forstyrre din søvn, hvis du træner for tæt på din sengetid.

5. Indret dit soveværelse optimalt. Dit soveværelse skal være køligt samt være fri for støj, der kan forstyrre din søvn. Endeligt skal dit soveværelse være fri for lys, hvilket du kan sørge for med mørklægningsgardiner.

6. Sov på en behagelig madras. Sørg for, at din madras er behagelig og støttende. Den du har brugt i årevis, kan have overskredet dens forventede levetid.

7. Undgå alkohol, cigaretter og tunge måltider om aftenen. Alkohol, cigaretter og koffein kan forstyrre din søvn. At spise store eller krydrede måltider kan forårsage ubehag ved fordøjelsesbesvær, der kan gøre det svært at sove. Hvis du kan, skal du undgå at spise store måltider i to til tre timer før din sengetid. Prøv i stedet at spise en let snack 45 minutter før sengetid, hvis du er sulten.

8. Undgå elektronik inden sengetid. Din krop har brug for tid til at slappe af og gøre sig klar til at falde i søvn. Brug derfor den sidste time før sengetid på en beroligende aktivitet som læsning, meditation eller lignende. For nogle mennesker kan brug af en elektronisk enhed som en bærbar computer eller mobiltelefon gøre det svært at falde i søvn på grund af lyset.

9. Hvis du ikke kan sove, gå ind i et andet rum og lav noget afslappende, indtil du føler dig træt. Det er desuden bedst at fjerne alle former for forstyrrende elementer i soveværelset. Brug kun din seng til at sove i for at styrke sammenhængen mellem din seng og søvn.

Ønsker du at finde flere gode råd til en bedre søvn, kan du klikke ind her og læse denne artikel fra WebMd.com.