Gør alkohol, at man sover bedre?

Uanset om der er tale om et glas vin, en flaske øl eller whisky, er der mange, der vælger en alkoholholdig drik til at slappe af på, når de kommer hjem efter en travl dag. Læs med her, og bliv klogere på hvordan alkohol påvirker din søvn.

Det kan føles som om, at alkohol hjælper kroppen med at slappe af, men hjælper det dig med en god nats søvn? Alkohols virkning på kroppen er kompliceret. Selvom alkohol kan gøre dig døsig, hjælper det ikke med at opnå en kvalitetssøvn.

Det betyder, at alkohol sagtens kan hjælpe dig med at falde i søvn i første omgang, men søvnkvaliteten vil sandsynligvis blive forringet.

Hvordan påvirker alkohol ens søvn?

Det er vanskeligt at bedømme alkohols selvstændige virkning på søvnen, da andre faktorer såsom rygning, overvægt og kost også kan påvirke den. Dog menes det, at alkohol kan påvirke nattesøvnen på flere måder.

Det er sandt, at alkohol har en beroligende og døsig effekt på kroppen. Det hjælper dig med at falde hurtigere i søvn, når du går i seng om aftenen. Alkohol kan også påvirke produktionen af adenosin, der hjælper med at fremkalde søvnighed.

Imidlertid varer den døsige effekt og adenosins virkning ikke hele natten. Større mængder alkohol kan nemlig forringe REM-søvnen indenfor den første times søvn.

Alkohol kan også sørge for mareridt eller intense drømme, når kroppen har forbrændt alkoholen. Du vil derfor sandsynligvis begynde at vågne, før du er udhvilet, hvis du har indtaget en del alkohol inden sengetid.

Da REM-søvnen er ansvarlig for at øge koncentration, hukommelse og læring, kan en nat med dårlig og afbrudt REM-søvn føre til problemer med at fokusere og være produktiv dagen efter i skole eller på arbejde.

Du kan dog stadig nyde en aftendrink eller øl og få en god nats søvn. Alkohols indflydelse på søvnen varierer og er relateret til mængden af alkohol, der indtages inden sengetid. Mens mindre mængder kan forbedre søvnlængden, kan større mængder forringe søvnkvaliteten.

Søvnens opbygning

Hvordan påvirker alkohol søvnen Vores søvn kommer i cyklusser og består af fire faser. Det er typisk muligt at nå mellem 4 til 6 cyklusser på en nat, indtil du vågner. For at forstå hvad REM-søvn er for noget, er det en fordel at gennemgå søvnens opbygning og de 4 søvnfaser.

Fase 1:
Denne fase er en meget let søvn. Her vil du opleve, at du nemt vågner, samt at drømme flyder sammen med virkeligheden. Det er også her, at du typisk laver små spjæt, der forårsages af, at din krop begynder at slappe af.

Fase 1 er ofte defineret af langsomme øjenbevægelser, hvor søvnen let kan forstyrres af små udefrakommende elementer. Alle muskler i kroppen begynder at slappe af, og hjernens aktivitet begynder at falde.

Fase 2:
Denne faseer en lidt dybere søvn. Her falder kropstemperaturen og pulsen og åndedrættet bliver langsommere. Du sover stadig let, men dybere i forhold til fase 1, hvorfor du ikke lige så nemt vågner.

I denne fase bliver hjernebølgerne langsommere, og der kommer forholdsvis store udsving i aktiviteten. Denne aktivitet sørger for, at du forbliver i søvnen.

Fase 3:
Detteer det, vi kalder for den dybe søvn. I denne fase er det svært at blive vækket samt at vågne. Hvis du bliver vækket i en dyb søvn, vil det første stykke tid foregå i en søvndrukken tilstand.

I denne fase restituerer kroppen, blodtrykket falder og pulsen og åndedrættet er langsomt. Her får hjernen styr på alle indtryk i forhold til, hvad du har oplevet i løbet af dagen.

Fase 4:
Fase 4 er den såkaldte REM-søvn og står for ”Rapid Eye Movement”. Det er i denne fase, at vi primært drømmer meget livligt.

Hjernen er generelt aktiv i REM-fasen. Her har undersøgelser fundet ud af, at hjernebølger under REM-søvn, minder om hjernebølgernes svingninger, når du er vågen. Udover en stigning i hjernens aktivitet, stiger både puls og blodtryk også i denne søvnfase, så det nærmer sig det samme niveau, som når vi er vågne.

Da vi gennemgår mellem 4 og 6 søvncyklusser hver nat, ændrer REM-søvnen sig løbende i løbet af natten. I den første søvncyklus vil REM-søvnen blot bestå af en meget lille procentdel, hvor den senere på natten vil fylde en del mere.

Til sidst på natten vil REM-søvnen typisk fylde det meste sammenlignet med de andre søvnfaser.

Når vi er under REM-søvnen, kan kroppen betegnes som værende paralyseret, da der her ikke er nogen aktivitet.

Søvnen deles i to 

Efter indtagelse af alkohol er det muligt at dele søvnen op i to dele. Disse dele er henholdsvis, mens kroppen er ved at forbrænde ethanolen samt efter.

Første del:

En større mængde alkohol øger mængden af den tid, vi bruger på at nå til REM-fasen.

Efter at have drukket en stor mængde alkohol, bliver søvnmønstret ændret i løbet af den første halvdel af natten, hvor kroppen er ved at forbrænde ethanolen. I denne del af søvnen kan der opleves:

💠 Mindre REM-søvn
💠 Færre bevægelser under søvnen
💠 Færre opvågninger
💠 Signifikant højere hjernefrekvens

Ovenstående er sammenlignet med et japansk studie fra Akita University School of Medicine, hvor forsøgspersonerne blev undersøgt, når de havde drukket alkohol, samt når de ikke havde drukket alkohol.

I den samme undersøgelse fandt søvnforskere ligeledes ud af, at når forsøgspersonerne drak en større mængde alkohol, oplevede de generelt et fald i REM-søvn både i første og andel halvdel af natten.

Anden del:

I et andet studie fra Wayne State University i Michigan, støttet af det amerikanske National Institute on Alcohol Abuse and Alcoholism, undersøgte forskere alkoholens virkninger i løbet af både den første og anden halvdel af natten. Disse undersøgelser fandt ud af at ved et højere indtag af alkohol, blev de vågne perioder forøget i den anden halvdel af natten.

Denne anden halvdel af forstyrrelser af søvnen kaldes for en ”rebound effekt”. Rebound effekten sker, når alkoholen er blevet forbrændt af kroppen.

Udtrykket rebound effekt betyder, at visse fysiologiske variabler (for eksempel søvnvariabler såsom mængden af ​​REM-søvn) ændres i modsat retning til de ændringer, der induceres af alkohol, og endog overstiger normale niveauer, når alkohol er elimineret fra kroppen.

Denne effekt skyldes kroppens tilpasning til tilstedeværelsen af ​​alkohol i den første halvdel af søvnperioden for at opretholde et normalt søvnmønster. Når alkohol er elimineret fra kroppen, resulterer disse justeringer i søvnforstyrrelser.

Således vil søvnforstyrrelsen i løbet af anden halvdel af natten falde sammen med elimineringen af alkohol fra kroppen, hvorfor du vil opleve en reduceret søvnkvalitet samt flere forstyrrelser og opvågninger i løbet af natten.

Alkohol er ikke løsningen på søvnløshed

Alkohol er ikke løsningen på søvnløshed Enhver, der drikker alkohol fra tid til anden, ved, at øl, vin eller spiritus i nogle tilfælde kan sørge for en døsig effekt. Mange bruger endda alkohol for at hjælpe dem med at falde i søvn. Mens alkohol kan hjælpe dig med at falde i søvn hurtigere, bidrager det også til dårlig søvn senere på natten.

Alkohol reducerer nemlig den indledende mængde tid, der kræves for at falde i søvn, men resulterer samtidigt i en forstyrret søvn.

Problemet med at bruge alkohol som sovemiddel er, at selvom det fungerer i starten, udvikler din krop en tolerance overfor alkoholen. Som et resultat kan du finde dig selv drikke mere og mere alkohol for at falde i søvn, hvilket kan føre til alkoholisme. Brug af alkohol som søvnhjælp kan derfor være farligt, da det kan føre til afhængighed og endda alkoholisme.

En enkelt genstand før sengetid påvirker sandsynligvis hverken søvnkvaliteten eller -længden. Imidlertid har virkningerne af alkohol under søvnen en direkte sammenhæng – jo mere alkohol der indtages, jo værre er effekten på din nattesøvn.

Alkohol er derfor ikke den rette hjælp til at falde i søvn, hvis du oplever søvnproblemer. I stedet er det en fordel at afprøve andre gode søvnråd, der kan hjælpe dig med at få en god nats søvn.

Her kan du finde Forbrugsguidens råd til nemmere at falde i søvn:

Bedøm denne artikel

Klik på en stjerne for at bedømme